Det er jo ret passende. Jeg starter det nye år, som førtidspensionist.
Så at stå og se sådan et landskab, er jo som at se på et helt hvidt lærred… hvad der skal skrives og tegnes på, ja det vil vise sig.
Men jeg glæder mig til det.
At få en hverdag hvor jeg helt og holdent kan fokusere på at leve MED horton og ikke kun overleve.
At bruge den sparsomme energi der er på mine børn og min vidunderlige hustru.
At have tid til blot at være.
Det må da være en god start til et hvidt lærred.